De sidste par måneder har The Raveonettes indspillet sange til nyt album, og nu viser det sig, at det danske band snart er klar til at vise deres nyeste påfund frem.
Den ene halvdel af duoen Sune Wagner offentliggjorde i hvert fald på sin Myspace-side, at det femte studiealbum har fået navnet 'In and Out of Control', som udkommer den 6. oktober 2009, skriver Soundvenue.
"Albummet er næsten færdig, og jeg må sige, at det lyder fuldstændig fantastisk. Jeg er så begejstret og spændt, jeg er næsten mundlam," skriver Sune Wagner på Myspace.
Sune Waner og den anden halvdel Sharin Foo virker umiddelbart tilfredse med samarbejdet med Thomas Troelsen, der har hjulpet til med indspilningerne af sangene i sit Delta Lab-studie.
The Raveonettes spiller til Beatday lørdag den 15. august.