'The Raveonettes' består af de to karismatiske frontfigurer Sune Wagner og Sharin Foo. Duoen har tre plader bag sig og kan nu glæde deres mange fans med snart at være klar med et fjerde. Oven i pladeudgivelsen er de også klar med en række koncerter fra den 15. januar, skriver Wagner på bandets hjemmeside.
"Jeg havde en god, kreativ snak med Sharin i dag, og vi er bare så klar til at lave vores bedste album til dato. Det bliver udsendt til september, og vi vil lave et rigtigt studiealbum med en genial producer(...) Lige nu er den rette tid for os til at gå et skridt op," skriver Sune Wagner.
"Før vi begynder at skrive sange, tager vi på en intens tur fra den 15. januar. Vi tager et band med fire medlemmer med os på vejen, så det skulle komme til at lyde massivt," fortsætter han.
Samtidig fortæller han, at dette bliver den sidste tur i et stykke tid, fordi de vil lægge al deres energi i albummet, så vil man se Raveonettes live, er det en oplagt mulighed til det.