Han er her, der og alle vegne.
Hvor end, det brænder på i verden, så toner Rasmus Tantholdt frem på skærmen for at gøre os alle sammen lidt klogere.
Ikke mindst fra den uhyggeligt aktuelle krig i Ukraine.
Blandt andet derfor modtog den populære journalist fredag aften Publicistprisen 2022.
Det skriver Den Danske Publicistklub, der uddeler prisen, i en pressemeddelelse udsendt af Xponering.
Rasmus Tantholdt modtager prisen, fordi han har sat nye standarder for dækningen af krig i dansk tv. Sådan lyder en del af juryens begrundelse.
- I hele sin karriere har Rasmus haft en enestående evne til at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Ruslands krig mod Ukraine er nok vor tids største historie, og Rasmus Tantholdt var den eneste danske journalist i Kyiv fra krigens begyndelse, lyder det.
- Rasmus er ikke ekspert i Ukraine, Irak, Afghanistan, Hongkong eller Syrien, men han bliver det meget hurtigt, når han kaster sit talent ind i historierne og får de menneskelige perspektiver med i sine fortællinger. Rasmus er en publicist i verdensklasse.
Publicistprisen uddeles årligt af Publicistklubben. Det er et netværk for journalister og mediefolk.
Rasmus Tantholdt har i 20 år dækket konflikter og krige verden over.
Med Publicistprisen modtager han 15.000 kroner.
Den Danske Publicistklub uddelte fredag aften også priserne Rebelprisen og Dokumentarprisen.
Rebelprisen gik til Journalist Line Ritz, der i 2020 valgte at sige sit job op på TV 2 for at lave dokumentaren "MeToo: Sexisme bag skærmen".
Camilla Stockmann og Lea Wind-Friis fra Politiken vandt Dokumentarprisen for deres dækning af seksuelle krænkelser og systematisk magtmisbrug i DR Pigekoret og senere også på det traditionsrige Skt. Annæ Gymnasium.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.