Det var et billede, hvor man ser Patricia fra X Factor bagfra, der startede det hele. På billedet krammer hun Thomas Blachman og afslører samtidig en lille smule af sin numse.
"En meget udsøgt numse, må jeg sige," lyder Patricias 17-årige X Factor-kollega Rasmus' bedømmelse ifølge Ekstra Bladet. Faktisk så udsøgt, at Rasmus ikke kan lade den være.
"Ja, jeg går rundt og tager hende på røven, når jeg kan komme til det," fortæller han og understreger, at Patricia tager det pænt. Spørger man hende selv, har hun dog et modspil klar.
"Jeg har sagt til ham, at jeg melder ham for sex-chikane. Han er en værre en, ham Rasmus," lyder det humørfuldt fra den noget ældre sangerinde.
Ifølge Rasmus joker de to lidt med hinandens bagpartier. Han mener nemlig, at han også selv har et ret godt et af slagsen.
"Ja, det siger han godt nok. Han er en mand med selvtillid," lyder det imidlertid mere skeptisk og alligevel smilende fra Patricia, der på Twitter torsdag aften gjorde klar til fredagens kamp mod Rasmus og de andre.
"Skal tidligt i seng i dag, og så sparker jeg røv i morgen. Love and kisses to you all," skrev sangerinden.