"Han var fanget på bunden af en flaske og kunne ikke komme op. Til sidst var han som en robot, der bare gjorde, hvad han fik besked på"
Sådan opsummerer Rasmus Seebach sin fars liv i filmen Tommy, der havde premiere i går aftes.
Toppen af danskpoppen var samlet i den københavnske biograf Grand for at hædre levemanden og hitsmeden Tommy Seebach som levede en hård tilværelse, som til sidst tog livet af ham.
Familien var også taget i biografen for at se premieren, og her var man glad for, at danskernes syn på musikeren endelig bliver mere nuanceret.
"Jeg håber faktisk, at filmen giver ham den respekt, han ikke fik, da han levede. For jeg synes, at han fik en meget hård medfart til sidst. Så jeg håber også, at filmen viser en anden side af Tommy. En blødere side," siger Seebachs Kone, Karen Seebach. til B.T.