De 3000 meters svømning, 200 km cykling og 20 km løb var henlagt til Abu Dhabi, der er hovedstaden i De Forenede Arabiske Emirater.
Den danske triatlet gennemførte det hårde program halvandet minut langsommere end vinderen, spanieren Eneko Llanos, der løb Abu Dhabi-løbet i tiden 6 timer, 34 min og 37 sekunder.
Andenpladsen indtog Dirk Bockel fra Luxembourg.
"Eneko Llanos er rigtig dygtig og har masser af topresultater, og det er ingen skam at tabe til ham. Jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet, sådan som tingene forløber og med tanke på, at det er sæsonens første race," siger Rasmus Henning ifølge Sporten.dk.
Rasmus Henning vandt EM i 2004, blev nummer syv ved OL i Athen og har vundet tre World Cup-sejre.