Rasmus Bjerg er godt klar over, at han har taget en chance.
Efter den 42-årige skuespiller i mange år hovedsageligt har spillet sympatiske og elskværdige roller og sidste år vandt danskernes hjerter med sin rolle som den folkekære sanger John Mogensen, går han nu i en anden og mere mørk retning.
I den højdramatiske politiske thriller "Danmarks sønner" giver Rasmus Bjerg nemlig krop og stemme til den kyniske og stærkt indvandrerkritiske politiker Martin Nordahl, som ikke skyr nogen midler for at komme igennem med sit politiske projekt om at smide de fremmede ud af Danmark.
- Med rollen kommer jeg lidt ud af min comfort zone i forhold til, hvad folk i den bredere offentlighed kender mig for. Nogle vil måske kalde mig folkekær baseret på de roller, jeg har haft, og det kunne være dejligt trygt for mig at blive i den illusion, at jeg bare skal please hele verden, og at alle fortsat skal elske mig.
- Men nu stikker jeg hånden i en hvepserede ved at spille noget, der er anderledes, og det er jeg helt tryg ved, for jeg tror sagtens, publikum kan skelne mellem mig og de roller, jeg spiller, siger han.
"Danmarks sønner" er den 31-årige instruktør Ulaa Salims spillefilmsdebut.
Filmen udspiller sig i 2025 og skildrer et dansk samfund, der er splittet og polariseret, efter et bombeangreb har ramt Nørreport i København.
Rasmus Bjergs karakter, Martin Nordahl, står til at blive statsminister, og han bakkes op af den ekstremt nationalistiske gruppe "Danmarks sønner", som bekriger landets indvandrere og efterkommere, så det ender i blodige opgør.
For Rasmus Bjerg har det været interessant at spille en karakter, der er så anderledes end de mere sympatiske roller, han tidligere har spillet.
- Jeg synes, de mørke kræfter er de sjoveste at arbejde med som skuespiller. Det er sjovere at spille skurk, end det er at spille helt, fordi man kommer i kontakt med nogle dybere lag i det at være menneske. Der er noget helt grundlæggende på spil i folk, der er drevet af dybereliggende konflikter eller projekter, siger han.
Når det er sagt, lægger Rasmus Bjerg ikke skjul på, at han også så rollen som en kærkommen mulighed for at vise, at han kan spille andet end de vellidte manderoller.
- For mig som skuespiller handler det selvfølgelig også om at slå nogle døre ind og vise branchen og landets instruktører, at de godt kan bruge mig til noget andet, end det, de måske har troet, at de kunne bruge mig til. Fordi det for mig kunne være sjovt, hvis paletten blev lidt bredere, siger han.
I arbejdet med rollen som Martin Nordahl har det været vigtigt for Rasmus Bjerg at give den nationalistiske politiker dybde, så han ikke bliver skildret for endimensionelt, selv om han er en mand, der er meget konsekvent i sine politiske handlinger og meninger.
- Det har været vigtigt for mig at vise nogle facetter i ham, så han ikke bare bliver en papfigur, for der er altid et menneske bag de værste uhyrligheder, og det glemmer man nogle gange, siger han.
- Jeg får også lov til at vise, at han har en familie og en sårbarhed, og det lægger flere lag på ham, siger han.
Rasmus Bjerg har ikke skelet til hverken nuværende eller forhenværende politikere som inspiration til rollen, men de replikker, han siger i filmen, er på et eller andet tidspunkt i historien blevet sagt af danske politikere. Og replikkerne er blevet justeret undervejs.
Fire måneder efter Rasmus Bjerg var færdig med skyde sine scener, blev han ringet op af filmens instruktør, Ulaa Salim, som bad ham møde ind igen, fordi de havde været nødt til at skrive enkelte replikker om, efter virkelighedens politiske retorik var blevet skærpet.
- Den egentlig hårde retorik, vi synes, vi havde givet Martin Nordahl, var blevet skærpet yderligere i vores egen hjemlige debat, og det er selvfølgelig skræmmende, at det går så stærkt, og at grænsen for, hvad vi kan sige om andre mennesker rykker sig så grelt, som den gør, siger han.
I den forbindelse håber Rasmus Bjerg, at "Danmarks sønner" kan være med til at nuancere den politiske debat om udlændinge- og indvandrerpolitik herhjemme.
- Vi lever i en tid, hvor vi er gode til at grave grøfter på alle sider af de politiske skel. Retorikken bliver mere og mere skinger, og forskellene bliver udstillet på en voldsom måde.
- Det er noget, vi skal henover, og jeg er så naiv og romantisk anlagt, at jeg håber, at vi kan finde hinanden som mennesker igen, når støvet har lagt sig. Det tror jeg, den her verden trænger til.
- Det er mit stille håb, at filmen kan være med til at nuancere debatten, og det er også derfor, jeg har takket ja til rollen. Jeg synes, det er en vigtig fortælling om, at vi i sidste ende bare alle sammen er mennesker, og skulle vi så ikke prøve at finde hinanden i det - i stedet for i alt det, vi er uenige om, siger han.
/ritzau/
Af Kristine Dam Johansen, Ritzau FOKUS