Den tidligere leder for FBI James Comey gjorde en "alvorlig fejlbedømmelse", da han kort før præsidentvalget i 2016 meddelte, at han genåbnede en undersøgelse af demokraten Hillary Clintons brug af en privat e-mail-server.
Det hedder det i en 500 sider lang rapport fra justitsministeriets generalinspektør, Michael Horowitz.
Han konkluderer dog, at Comey ikke fremstod politisk fordomsfuld eller som én, der ville påvirke valget.
Hillary Clinton har siden ladet forstå, at Comeys indgriben kort før valget kan have kostet hende præsidentposten.
Den undersøgelse, som Comey genoptog om Clintons private server to uger før valget, endte i øvrigt resultatløs.
Clinton var tidligere på sommeren 2016 blevet frikendt i sagen. Men Horowitz kritiserer, at Comey personligt gjorde det.
Her tiltog Comey sig en rolle, som kun tilkom præsident Barack Obamas daværende justitsminister, Loretta Lynch.
Clinton var længe før valget kommet i politisk modvind, efter det blev afsløret, at hun som tidligere udenrigsminister under Obama brugte en privat server og ikke ministeriets egen server til at sende og modtage e-mails.
Rapporten fra justitsministeriet ventes at blive brugt med forskelligt fortegn af republikanere og demokrater.
John Podesta, som ledte Clintons valgkampagne, mener, at "rapporten uden al tvivl demonstrerer", at Comey var uretfærdig over for Clinton ved at genoptage sagen lige før valget.
- Denne rapport bekræfter, hvad vi har vidst i lang tid, at FBI upassende var dobbeltmoralsk i forhold til Clinton og efterforskningen af Trump. Det skadede hende og hjalp ham til at blive valgt, siger han.
FBI havde inden valget i 2016 indledt en efterforskning af en mulig forbindelse mellem Trump-kampagnen og Rusland.
Comey blev i foråret 2017 fyret som leder af FBI af præsident Donald Trump.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.