Den britiske økonomi kan blive reduceret med 13 procent i 2020, hvis samfundet lukkes ned over tre måneder i forbindelse med coronavirus. Det viser beregninger fra regeringens budgetkontor, OBR.
- Et fald på 13 procent i bruttonationalproduktet (bnp) vil være klart større end de fald, der skete ved afslutningen af de to verdenskrige og under finanskrisen, hedder det i en erklæring fra OBR.
En model i beregningerne viser, at det Storbritanniens bnp kan falde 35 procent i det andet kvartal, men at det derefter vil stige markant igen, når gældende restriktioner ophæves.
Beregningerne viser også, at arbejdsløsheden kan stige med over to millioner til omkring 10 procent i andet kvartal.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP