Den congolesisk-født fransk rapper og sanger Maitre Gims får i øjeblikket en opmærksomhed, som han formentlig ikke havde set komme.
Egyptologer og andre har nemlig ikke meget andet end en hovedrysten til overs for de udtalelser han er kommet med om pyramiderne på faraoernes tid.
Den 36-årige stjerne har ifølge nyhedsbureauer sagt, at der var elektricitet i pyramiderne på faraoernes tid.
- Den videnskab, egypterne havde, ligger uden for vor fatteevne. Historikerne ved det, siger han ifølge AFP i et interview med YouTube-kanalen Oui Hustle.
- I imperiet Kushs tid (8. århundrede før vor tidsregning, red.) var der elektricitet. Pyramiderne havde guld på toppen. Guld er det bedste materiale til transport af elektricitet.
Men det er noget vås, siger egyptologer.
- Den eneste kraft, der var i det gamle Egypten, var den menneskelige kraft, siger egyptologen Guillemette Andreu-Lanoe til Huffington Post.
Radiojournalisten Matthieu Noel har ifølge Ritzau muntret sig på radiostationen France Inter og sagt, at Gims' næste album skal hedde "Crazier Than Ever".
Maitre Gims er på musiktjenesten Spotify noteret til at have 7,3 millioner lyttere per måned.
Et af hans mest lyttede numre er "Est-ce que tu m'aimes", som alene på Youtube har fået 434 millioner visninger: