I Randers er man begyndt at vænne sig til tilværelsen som tophold i Superligaen. Træner Colin Todd garanterer således, at FC Nordsjælland ikke rejser hjem med en sejr.
»Husk på, at så længe vi ligger på førstepladsen ønsker alle at slå os. Det vil FC Nordsjælland også på søndag. Men det får de ikke lov til,« siger han selvsikkert til klubbens hjemmeside. Den engelske træner giver comeback til Tidiane Sane, Bédi Buval og Stig Tøfting.
I sidste sæson blev Randers FC rundbarberet af FCN i tre omgange med en samlet målscore på 15-3. Men med fem point i fem kampe er FCN, som er uden Henrik Kildentoft, ikke ligefrem flyvende.