Med tre mål i weekendens kamp mod Esbjerg slog Randers? 21-årig topscorer Baye Djibe Fall fast, at han er en farlig herre i nærheden af modstandernes mål. Med de tre seneste kasser på kontoen er senegaleseren noteret for otte mål i 14 Superligakampe og er dermed delt topscorer i Superligaen. Hos kronjyderne er man dog også helt på det rene med, at det kan blive vanskeligt at holde på den farlige angriber. »Vi har allerede fået mange henvendelser på ham. Men det er ikke sådan, at vi har en fastsat pris på ham. I princippet bestemmer vi jo selv, hvor lang tid vi vil holde på ham. Men selvfølgelig kan vi komme i en situation, hvor pengene er så store, at et salg kan blive aktuelt.« siger Randers-direktør Jacob Nielsen til Randers Amtsavis.
Indtil videre tørner Djibe Fall dog stadig ud for Randers, og i morgen skal han sammen med holdkammeraterne en tur til Århus for at prøve kræfter med AGF i Pokalturneringen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.