Randers FC rykkede søndag eftermiddag et skridt videre overlevelse i SAS Ligaen med en imponerende 4-0 sejr hjemme over Esbjerg.
Allerede i første halveg afgjorde bundholdet kampen med to hurtige scoringer af Alexander Fischer og Mikkel Beckmann.
Efter godt en time dumpede bolden ned for fødderne af Søren Berg, som med en hård venstre-vrist bankede holdets tredje mål på plads bag en chanceløs Lars Winde.
Efter 78 minutter scorede den azerbadjanske Yura Movsisyan stensikkert på straffespark, og Randers blev ubestridt vinder med 4-0.
Esbjerg levede dermed ikke op til deres flotte tredjeplads i stillingen, og kampens nederlag blev det tredje nederlag i træk til vestjyderne.
Dagens sejren er Randers FC's tredje i sæsonen som betyder, at klubben nu har totalt 17 point. På den glade side af nedrykningsstregen ligger SønderjyskE med 25 point, og Randers har nu ti runder til at jagte overlevelsen.
Esbjerg ligger stadig nummer tre. Silkeborg kan dog stjæle den plads med en sejr over HB Køge senere søndag.