Fodboldmålmanden Karl-Johan Johnsson har de seneste to år spillet i Randers FC, men han har formentlig spillet sin sidste kamp for klubben.
Franske Guingamp, der for nylig solgte den danske målmand Jonas Lössl til tyske Mainz, meddeler på Twitter, at klubben er blevet enig med Randers FC om at købe den svenske målmand.
Guingamp fortæller, at 26-årige Karl-Johan Johnsson efter planen skal skrive under på en kontrakt mandag, når han samme dag har bestået det obligatoriske lægetjek.
Randers FC bekræfter på sin hjemmeside, at et skifte er nært forestående, såfremt Karl-Johan Johnsson altså består lægetjekket.
Klubben fortæller desuden, at svenskeren får en fireårig aftale med Guingamp.
Den svenske målmand, der kom til Randers FC fra hollandske Nijmegen, har markeret sig som en af de stærkeste målmænd i Alka Superligaen.
I december sidste år modtog han Tipsbladets traditionsrige hæder Det Gyldne Bur som bevis på, at han blev kåret som årets målmand i dansk fodbold.
Kåringen foretages via en afstemning blandt målmændene i Superligaen og 1. division.
Randers FC hentede for nylig målmanden Frederik Due i HB Køge fra den næstbedste række.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.