Den 9-årige pige, som lørdag eftermiddag blev kørt ned og fløjet til Skejby i kritisk tilstand, meldes nu uden for livsfare.
Pigen blev påkørt, da hun sammen med en veninde legede på en villavej i byen Tjele mellem Viborg og Randers. Her løb hun ud foran en bil, som blev ført af en 60-årig kvinde.
Pigen pådrog sig så alvorlige skader, at hun blev fløjet med ambulancehelikopter til hospitalet i Skejby. Men søndag morgen oplyser Midt- og Vestjyllands Politi ifølge TV MidtVest, at pigen er uden for livsfare.
Der var intet, der tydede på, at den 60-årige kvinde kørte for stærkt.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.