En 25-årig kvinde er død efter, efter at hun torsdag blev ramt af en bil, da hun kom cyklende på Århusvej i Tirstrup.
Det oplyser Østjyllands Politi på det sociale medie X.
Kvinden blev kørt på hospitalet i kritisk tilstand, men fredag formiddag kunne Østjyllands Politi fortælle, at kvindens liv ikke stod til at redde og at hun var afgået ved døden.
Den 74-årige fører af bilen er sigtet for spritkørsel og for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder. Han fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Randers kl. 12.30.
Ulykken fandt sted på Århusvej umiddelbart vest for Tirstrup, hvor vejen i flere timer var spærret for færdsel i begge retninger.