Det australske flyselskab Qantas har fyret en af deres stewardesser efter beskyldninger om, at hun skulle have haft sex med en passager, mens hun var på arbejde.
Passageren var intet mindre end den Oscar-nominerede Ralph Fiennes.
Stewardessen og Fiennes skulle være blevet set forlade det samme toilet med få minutters mellemrum, og historien er så pinlig for Qantas, at stewardessen nu er blevet fyret.
Stewardessen udtaler, at det hele er en stor misforståelse.
Fiennes skulle have flirtet med hende og på et tidspunkt fulgt efter hende ud på toilettet.
»Jeg fortalte ham, at det var upassende og bad ham om at gå,« fortæller den 38-årige stewardesse Lisa Robertson.
»Mr. Fiennes blev meget kærlig overfor mig, men efter et kort stykke tid fik jeg ham overbevist om, at han skulle gå, hvilket han gjorde.«
Flyselskabet tror ikke på stewardessens forklaring og har derfor fyret hende. Ralph Fiennes er ikke til at få fat på, skriver News.com.au.
Ralph Fiennes fik sit store gennembrud i krigsfilmen ’Den Engelske Patient’ fra 1996.