Den 57-årige tyske kvinde blev søndag løsladt fra Aichach-fængslet i Tyskland.
Hun var i 1970erne aktiv i den tyske Rote Armé Fraktion og blev idømt fem gange livstid for sin medvirken til ni mord - på blandt andre en dommer. Men i februar besluttede en tysk domstol, at hun skulle løslades før tid.
Rote Armé Fraktion var aktiv fra 1970 til 1992, hvor den officielt tog afstand fra vold. Gruppen opløste sig selv i 1998.