En passager på en ruteflyvning i går lørdag fra Tokyo mod Houston i Texas skabte en masse-panik i flyet, da han midt under flyvningen prøvede at åbne nødudgangen.
Lige pludselig kastede han sig ind over en passager, fik fjernet glasset til håndtaget og skulle til at trykke det ned, da snarrådige medpassagerer fik overmandet ham og forhindret ham i sit farlige foretagende og fik ham pacificeret på gulvet.
Det skete på All Nippon Airways (ANA), som var tre timer fra at lande i Houston. Piloten besluttede at foretage en nødlanding i Seattle i stedet.
Men problemerne var ikke overstået endnu. En anden passager begyndte at opføre sig "med fare for sig selv og andre", som der står i rapporten fra flyselskabet. Også denne passager måtte pacificeres af personalet.
Flyet landede sikkert i Tacoma Airport i Seattle og begge passagerer blev ført væk af politiet.
Manden, som havde prøvet at åbne nødudgangen havde "psykiske problemer", som der står fra politirapporten. Her søndag morgen er der endnu ikke rejst sigtelse mod nogen af de to passagerer. Flyet nåede sin destination i Houston fire timer forsinket.
Nødudgange på fly minder meget om hinanden i opbygning og betjening hvad enten det er et Airbus eller et Boeing fly. Foto: AFAR
Kan man åbne en nødudgang i luften?
Dem, som har prøvet at sidde ved en nødudgang i flyet, ved, at med mere benplads følger også mere ansvar. For stewardessen spørger altid, om man er OK med at sidde, hvor man gør og har ansvaret for at åbne nødudgangen i tilfælde af en nødsituation.
Man kan sådan en dør overhovedet åbnes, når flyet er i luften? Det burde den faktisk ikke kunne. Trykket i kabinen og modtrykket udenfor er så enormt, at det praktisk talt er umuligt at åbne en dør i 10 kilometers højde.
Alligevel skete det for et par år siden i Sydkorea, hvor en passager på en Asiana Airlines i 700 fods højde på vej til landing, pludselig åbnede døren, som fik hylende vinde til at fylde kabinen med skrig fra passagererne, som troede flyet var på vej til at styrte.
Også her endte alt godt, men da trykket i 700 fods højde er noget mindre end i 30.000 fod, kunne det lade sig gøre, konkluderede rejsesitet AFAR efterfølgende.