Kun en uge efter at Radiohead har udgivet velgørenhedssangen 'Harry Patch (In Memory Of),' har de lagt endnu en ny sang online.
Sangen 'These Are My Twisted Words' blev lagt ud på bandets fanside, og med sangen var vedhæftet et kryptisk budskab, som kunne tyde på, at bandet er klar til en ny udgivelse. Det skriver Variety.
Medlemmerne af Radiohead har ellers tidligere afvist, at de ville komme med en hel udgivelse igen, fordi processen tog for hårdt for dem. Derfor er det også store nyheder for de mange fans, der har ventet på nyt fra gruppen.
I 2007 udgav de albummet 'In Rainbows,' hvor man kunne downloade musikken fra hjemmesiden og betale, hvad man havde lyst til. Bandet solgte tre millioner albums, men ingen ved, hvor meget det gav medlemmerne på lønkontoen.
Betalingsmetoden vakte en del røre i musikbranchen, men hvorvidt et kommende album kan hentes på samme måde, eller man skal i pladeforretningen for at hente det, melder historien intet om.
Bandet begynder om få dage en turné, der starter i Østrig.