Da det kom frem, at Chris Brown havde givet kæresten Rihanna et par blå mærker, stod kendisserne i kø for at svine ham til. Jay-Z kaldte ham en død mand, og andre langede også gevaldigt ud efter sangeren.
Seneste skud på stammen er hip-hop gruppen Smoke Jumpers. De hitter for tiden med sangen 'My Flow So Tight, der er en hadesang om Chris Brown. Gruppen synger blandt andet flere gange, at Chris Brown skal have tæsk.
Ifølge The Hollywood Reporter er radiostationer i byer som Chicago, Los Angeles og New York begyndt at spille sangen, efter at en hjemmeside annoncerede den som den officielle kritiksang om Chris Brown.
Sagen mod den 19-årige Chris Brown begynder i øvrigt i dag. Han er tiltalt for overfald og trusler.