SF får nu en uventet håndsrækning fra dele af det radikale bagland i forsøget på at afbøde virkningerne af dagpengestramningerne. Det skriver Politiken lørdag.
Ligesom SF kræver en række radikale hovedbestyrelsesmedlemmer opblødning af stramningerne - ud over den 'håndholdte' jobindsats, som den radikale ledelse vil nøjes med.
- Jeg er en af dem, der mener, at vi skal gøre noget ekstraordinært, for der er mennesker, der har etableret sig i forventning om, at de kunne klare sig. De får rykket deres grundlag væk, så der skal laves en ting ud over den håndholdte jobindsats, som gør, at man får samlet op på dem, lyder det eksempelvis fra hovedbestyrelsesmedlem Åge Dahl til Politiken.
Han anbefaler endnu en udskydelse af den længere dagpengeperiode eller, at man efter to år fortsat skal kunne få dagpenge, men på en lavere takst.
Hovedbestyrelsesmedlem Inger Marie Vester er på samme linje, selv om hun mener, at første prioritet må være at skaffe de flere tusinde snart dagpengeløse et job.
- Hvis man altså kan skaffe dem job. Anden prioritet må være at have en social profil og se, om der ikke skal andet til«, siger hun til Politiken og tilføjer, at hun umiddelbart kunne forestille sig endnu en udskydelse.
Samme forslag har hovedbestyrelsesmedlem Gustav Sieg Sørensen, der desuden anbefaler en kortere genoptjeningsperiode:
- Vi ved jo, at der ikke kan skaffes arbejdspladser nok på de fire måneder. Derfor er det da vigtigt, at der kommer en løsning, siger han til Politiken.
Det var de borgerlige partier, der sammen med de radikale i 2010 vedtog dagpengestramningerne, der blandt andet halverer dagpengeperioden fra fire til maksimalt to år og fordobler genoptjeningsperioden fra et halvt til et helt år. Den nuværende regering har udskudt ikrafttrædelsen af den halverede dagpengeperiode til nytår. Da vil månedlig omkring 2.400 ifølge AK Samvirke miste deres dagpenge som følge af stramningen. En stor del af dem vil ikke kunne overgå til kontanthjælp, da deres formue eller ægtefælles løn er for høj. Det fik i sidste uge SF til at kræve, at regeringen finder en måde at opbløde konsekvenserne på.
Det samme foreslår den tidligere landsformand for de radikale og nuværende hovedbestyrelsesmedlem Søren Bald;
- Det er uheldigt, hvis man politisk skal anbefale folk at blive skilt. For det vil jo være klogt af nogle af de her folk, siger Søren Bald til Politiken.
Samtidig langer flere radikale hovedbestyrelsesmedlemmer også ud efter Margrethe Vestager personligt, efter at hun forleden kommenterede problematikken for de mange, der står til at blive ramt, med ordene "Sådan er det jo".
- Hvis man udtaler sig på den måde, må det bero på, at man prioriterer økonomi højere end empati. Det synes jeg ikke, man anstændigvis kan være bekendt, i forhold til, at man administrerer andre menneskers liv eller vilkårene for dette liv, lyder det eksempelvis fra Søren Bald, der bakkes op af Inger Marie Vester:
- Jeg synes også, det virker for kynisk, svarer hun til Politiken og tilføjer, at "det rammer jo nogle mennesker".
En række andre hovedbestyrelsesmedlemmer støtter den officielle radikale linje. Eksempelvis de tidligere folketingsmedlemmer Johs. Poulsen og Elisabeth Arnold. Margrethe Vestager selv holder også fast i kursen.
- Det, der er afgørende, er at sørge for, at folk kan komme i arbejde«, siger hun til Politiken og sætter sin lid til de forhandlinger, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i går indledte med arbejdsmarkedets parter, a-kasser og jobcentre.