Med et udskrevet valg er tiden løbet ud for Socialdemokratiet, hvis det skulle have gennemført planen om tidligere pension til nedslidte danskere.
Det mener beskæftigelsesordfører Rasmus Helveg Petersen (R).
Selv hvis Socialdemokratiet skulle få et flertal udenom Radikale og Dansk Folkeparti, mener han.
Helveg Petersen peger på, at Socialdemokratiet ikke har nået at opsige velfærdsforliget fra 2006.
- Nu hvor valgperioden er i gang, så kan man ikke gennemføre Socialdemokratiets luftige tanker om differentieret pension, siger Rasmus Helveg Petersen.
Forliget er indgået i samarbejde mellem den daværende VK-regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Det fastsætter, at efterløns- og pensionsalderen skal stige i takt med, at befolkningen lever længere.
Ifølge Radikale Venstre kan Socialdemokraterne ikke røre ved pensionsalderen i den kommende valgperiode.
- I den kommende valgperiode kan Socialdemokratiet ikke indføre differentieret tilbagetræk, fordi det kræver, at alle forligspartierne er enige om - herunder Radikale Venstre.
- Og det kan jeg sige med det samme: Det vil vi ikke være med til i den kommende valgperiode, siger Rasmus Helveg Petersen.
Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Mattias Tesfaye, afviser blankt, at løbet er kørt for idéen om tidligere tilbagetrækning for nedslidte med mange år på arbejdsmarkedet.
- Vores forslag er ikke dødt. Det er mere levende end nogensinde. Nu skal danskerne tage stilling til, om de støtter den politik, vi har fremlagt, og den diskussion kan De Radikale ikke begrave i Christiansborg-snik-snak, siger Mattias Tesfaye til A4 Nu.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.