Radikal Ungdoms medlemsblad Det Frie Ord tager nu over, efter at Ekstra Bladets journalist Bo Elkjær har valgt at droppe sine daglige anmodninger om et Irak.interview med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).
Bo Elkjær valgte i sdste uge, efter at han efter flere års tovtrækkeri havde fået Ombudsmandens ord for det kritisable i at statsministeren ikke vil lade sig interviewe om baggrunden for Irakkrigen.
Det Frie Ord bebuder således en brevstorm mod Statsministeriet for at bede om det interview, som det ikke er lykkedes Bo Elkjær at få.
- Vi skylder danskerne at finde ud af, hvilket grundlag statsministeren gik i krig på, siger retsordfører i Radikal Ungdom Asser Gregersen og fortsætter:
- Det er også vigtigt at danskerne ved, hvilke love Statsministeren føler sig bundet af, og om det kun er Bo Elkjær, der ikke må få et interview med Anders Fogh Rasmussen.
Næste nummer af Det Frie Ord udkommer i august – måske med et interview med statsministeren.