Det er uden forventninger om stor indflydelse, at De Radikale torsdag indleder forhandlingerne om årets finanslov i Folketingssalen med de øvrige partier.

»Jeg tror ikke meget på at komme med i en bred, forkromet aftale, men vi håber da på at kunne påvirke,« lød det forsigtigt fra finansordfører Morten Helveg Petersen, da partiet onsdag fremlagde dets finanslovsforslag.

Han henviste til de netop overståede forhandlinger om en skatteaftale, hvor regeringen ifølge ham »kun har været koncentreret om én ting – at gøre Dansk Folkeparti glade«.

Og kigger man ned over rækken af radikale forslag, er der da også mere, der skiller partiet fra højrefløjen, end der samler.

Det er mildt sagt tvivlsomt, om VKO-blokken vil være med til at afskaffe kontanthjælpsloftet, den særligt lave starthjælp til nydanskere samt 300-timers-reglen, der skærer kontanthjælpen for passive kontanthjælpsmodtagere. Tilsvarende står det næppe højest på højrefløjens ønskeliste at sætte 5 millioner af til en kommission, der skal kulegrave Irak-krigen, samt at øge ulandsbistanden med 800 millioner.

Kigger man på, hvor pengene skal komme fra, ser der heller ikke ud til at være fælles fodslag i forhold til VKO. Eksempelvis vil De Radikale skaffe 1.051 millioner kroner på at gøre daginstitutionspladser dyrere. Det skal ske ved at rulle regeringens takstnedsættelser tilbage.

Venstre skeptisk

Venstres finansordfører, Peter Christensen, er da også jævnt skeptisk over for udspillet.

»Mange af forslagene er vi jo uenige i,« siger han.

Blandt de højest prioriterede områder for De Radikale er en omprioritering af sundhedssystemet, så behandling af livstruende sygdomme som for eksempel kræft vil blive prioriteret højere end i dag. Det skal ske på bekostning af mindre lidelser som skeløjethed og nedgroede negle.