Morten Østergaard er ikke færdig med at reformere det danske samfund trods kritik fra DF og Enhedslisten.
Regering er med egne ord gået "reformamok", men står det til vicestatsminister Morten Østergaard (R), så fortsætter justeringerne af den danske samfundsstruktur fremover.
Det meddeler han søndag under en debat ved De Radikales nytårsstævne i Nyborg.
- Vi kommer til at leve i et samfund, hvor der er flere, der skal forsørges, og derfor er der flere, der skal arbejde, påpeger partilederen, som tilføjer:
- Vi skal også i årene, der kommer, finde nye veje til at få flere på arbejdsmarkedet.
Meldingen bliver mødt med en advarsel fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, som advarer mod, at reformer kan hæmme væksten.
- Jeg synes overhovedet ikke, at man politisk kan være uenig i, at det er bedst for et menneske at være aktiv på arbejdsmarkedet og skabe sin egen indtægt. Man kan så være uenig om, hvordan vi kommer derhen, siger Thulesen Dahl.
Han advarer mod et "japansk scenarie" i dansk økonomi, hvor væksten aldrig kommer i gang efter finanskrisen.
- Mange danskere aflæser ordet reform som en nedskæring af ydelser, der presser folk til at gøre noget andet, siger partiformanden.
DF's bekymring deles dog ikke af Morten Østergaard.
- Vi kan ikke bare vente, til der er krise igen, før vi kigger på efterløn og dagpenge.
Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen er heller ikke begejstret for reformdagsordenen.
- Der er lavet nogle reformer, som går hårdest ud over de svageste i samfund, konstaterer ordføreren, som også stiller spørgsmålstegn ved de økonomiske effekter, som reformerne begrundes med.
- Det er tryllepenge, og omkring dagpengereformen så vi jo, at forudsætningerne ikke holdt.
- Jeg tror, de her reformer har været skadelige for vores økonomi, fordi de har skabt en usikkerhed, som gør, at folk holder igen med få sat nye vinduer i eller gå til frisøren, påpeger hun.
Heller ikke denne kritik får dog Morten Østergaard til at ryste på hånden.
- Når man skal finansiere velfærd, så er der kun et sted, pengene kan komme fra i det her land, og det er, når folk arbejder, erklærer han.
/ritzau/