Direktøren og kassedamen bør hoste op med forskellige beløb, når regningen til eksempelvis tandlæge, psykologbehandling, sterilisation samt patienttransport til læge og hospital skal betales.
Sådan lyder det fra De Radikale, der ifølge Berlingske vil nedsætte en ekspertkommission, som skal resultere i en reform af brugerbetaling i sundhedsvæsnet.
Regeringspartiet ønsker et system, der er mere socialt retfærdigt, lyder det fra den radikale spidskandidat til regionsvalget i Region Hovedstaden, Charlotte Fischer.
Hun er formand for en intern arbejdsgruppe i partiet, som arbejder netop med at komme med forslag til ændringer af brugerbetalingen på sundhedsområdet.
- Vi siger, at vi har fri og lige adgang til sundhedsydelser, men faktisk betaler vi over 20 milliarder kroner om året til især tandbehandling og medicin. Det er så stor en post, at det strider mod princippet om et solidarisk sundhedsvæsen.
- Brugerbetalingen er desuden vokset og vokset og presser en del danskeres økonomi hårdere end tidligere. Derfor haster det med at få en reform af systemet for at give det en mere social profil, siger Charlotte Fischer til Berlingske.
Sundhedsministeriet overvejer samtidig at ændre i brugerbetalingen på patienttransport.
- Hér ville det måske være rimeligt, at direktøren betaler lidt mere for sin transport end folk med mindre indkomster, mener Charlotte Fischer.
Regeringspartneren SF har ofte været skeptisk over for at ændre på brugerbetalingen, men SF's sundhedsordfører, Özlem Cekic, er ikke helt afvisende.
Hun er med på "kigge på, om der er konkrete steder, hvor vi kan justere på egenbetalingen, så den bliver mindre social skæv", siger hun til Berlingske, men tilføjer, at hun ikke er tilhænger af længerevarende kommissioner.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.