Harry Potter-stjernen Daniel Radcliffe afslørede forleden, at han har en anden interesse end skuespil. Den 19-årige Radcliffe skriver nemlig i al hemmelighed digte og har allerede udgivet en bog under et falsk navn.
Skuespilleren tør ikke at sætte sit eget navn på sine værker, da han gerne vil teste sit eget talent, men afslører at flere af digtene allerede har været udgivet i blade. Det skriver det amerikanske magasin Star.
"Jeg skriver digte. Jeg aner ikke, om det er noget værd. Jeg skriver ikke under mit eget navn, det ville være lidt skræmmende, men jeg har fået en bog hemmeligt udgivet, og digtene er allerede dukket op i nogle blade," siger Radcliffe, der dog aldrig tror, han bliver andet end en amatør.