Danmark indtager en trist tredjeplads over lande i Europa, hvor der finder flest overfald sted på grund af race eller religion.
Det viser en EU-rapport om en undersøgelse af udvalgte minoritetsgrupper i alle medlemslandene, skriver politiken.dk
Næst efter romaer i Tjekkiet og somaliere i Finland, så er somaliere i Danmark nemlig dem, der oftest har oplevet personlige forbrydelser på grund af deres race eller religion.
"Danmark har et stort problem i forhold til diskrimination," siger Morten Kjærum, direktør for EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, der har lavet undersøgelsen.
Rapporten bygger på over 27.000 interviews, og i dem svarer hver tredje somalier ja til at have oplevet alvorlige racistiske overfald, grov chikane eller trusler.
Undersøgelsen viser også, at kun 80 procent af de overfaldne somaliere melder episoden til politiet.