Varetægtsfængsling i 13 dage og derefter formentlig en enkeltbillet ud af landet igen.
Det er, hvad der venter den 32-årige mand, som i juli måned dukkede op med sin kuffert i Kastrup Lufthavn efter for ni år siden at være blevet udvist fra Danmark for mordet på bokseren Racheed Lawal.
Manden rejste i juli videre til Sverige, men er siden blevet anholdt og udleveret til Danmark.
Fredag blev han varetægtsfængslet i Københavns Dommervagt, sigtet for at have overtrådt det indrejseforbud, som var en del af morddommen fra 1997, der i øvrigt også omfattede 12 års fængsel.
Chefkriminalinspektør fra Københavns Politi, Per Larsen, kalder sagen exceptionel:
»Han har virkelig lagt sig i selen for at snyde systemet. Det, der hidser os op, er, at han bruger humanitær hjælp til at snige sig ind,« siger Per Larsen.
Han henviser til, at drabsmanden er kommet til Danmark med et evakueringsfly fra Cypern i forbindelse med sommerens krigshandlinger i Libanon. Formentlig ved at oplyse sin bros identitet.
Skulle han få lyst til at gøre det igen, vil politiet hurtigt opdage det, mener Per Larsen:
»Han er efterhånden så kendt, at han vil få svært ved at overleve her længe, uden at vi får færten af ham. Han vil have svært ved at leve i Danmark uden at komme i kontakt med myndighederne, for man kan næsten ikke bevæge sig nogen steder, uden at skulle bruge sit sygesikringsbevis.«
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.