Jyllandsringen lagde fredag aften asfalt til en tragisk dødsulykke under en tidstagning.
Racerkøreren Jens Hansen mistede klokken 17.20 herredømmet over sin Porche, som spandt rundt og tordnede ind i autoværnet.
Selvom stævnelægen og løbet officials hurtigt var ved racerkørerens side, så Jens Hansen kunne køres til hospitalet i en ambulance, stod hans liv ikke til at redde.
Det oplyser Dansk Automobil Sports Union (DASU) i en pressemeddelelse.
- Vores tanker går til Jens Hansens efterladte. Vi vil mindes Jens Hansen som en god sportsmand, der elskede sporten og som var vellidt blandt sine konkurrenter, skriver DASU i pressemeddelelsen.
Det har endnu ikke været muligt at fastlægge årsagen til dødsulykken.