Syriens hær har lørdag sat et voldsomt angreb ind på Salaheddin-distriktet i den største by, Aleppo.
Angrebene finder sted både fra luften og på jorden, oplyser en kommandør for oprørsstyrkerne.
Granatangrebene finder sted, mens mindst 28 civile er blevet dræbt i Syrien, heriblandt fem i Aleppo-provinsen, ifølge Det Syriske Laboratorium for Menneskerettigheder.
I Damaskus er de voldelige sammenstød opstået lørdag i den sydlige forstad, Tadamun, som også var scene for kampe for 14 dage siden.
Det er ikke muligt fra uafhængige kilder at få bekræftet antallet af døde i det stridshærgede Syrien, da FN har indstillet optællingen af ofre.