Først lukkede TV2 døren til ham. Så blev han smidt ud af Berlingske Tidende.
Og nu trækker chefredaktør for Se og Hør, Henrik Qvortrup, sig som kommentator under hele valgkampen.
Det betyder blandt andet, at han ikke vil være at finde som deltager i det politiske debatprogram ’Jersild og Spin’ på DR2 på lørdag.
- Jeg bryder mig ikke om den sag, for - selvom jeg i realiteten bare har passet mit arbejde som chefredaktør - overskygger den nu de kommentarer jeg giver i forskellige medier om valget, siger Henrik Qvortrup til Ekstra Bladet.
Han understreger, at Danmarks Radio ikke har bedt ham om at forlade tv-programmet.
Qvortrup trækker sig efter flere dages hård kritik af Se og Hørs historie om muligt sort arbejde hos formand for NyAlliance og folketingsmedlem Naser Khader.
• Berlingske dropper Se & Hør-chef
• Khaders håndværkere fik kolde kontanter
• Qvortrup har selv købt sort arbejde
• Khader beskyldes for sort arbejde
• Blog | Simon Andersen: Khader i knibe trods fuld skrue på spinnet
• Qvortrup tvivler på Khaders politiske råstyrke
• Aller: Fuld opbakning til Qvortrup