Politiet har droppet sagen mod SF-politikeren Kamal Qureshi.
Det siger i hvert fald Kamal Qureshi selv, mens Københavns Politi ikke ønsker at kommentere sagen. Qureshi er blevet anklaget for at have brugt falsk navn, da han fremlejede et værelse i sin lejede herskabslejlighed.
Qureshi og udlejeren er stadig i åbent slagsmål, men en politisag bliver der altså ikke noget af ifølge Qureshi:
- Jeg har talt med Københavns Politi, og der er ikke nogen sag. Det har de
sagt til mig. Det er en sag, Ekstra Bladet har kørt, og jeg er glad
for, at det ikke er dem, som træffer de juridiske beslutninger, siger
Kamal Qureshi til Politiken.dk.
Ledelsen i SF tog Kamal Qureshis ordførerskaber fra ham, da sagen kom frem. Det er ikke lykkedes Avisen.dk at få en kommentar fra Kamal Qureshi.