Det endte kun med en syvendeplads til Nairo Quintana (Movistar) på den syvende og sidste etape af dette års Tirreno-Adriatico.
Men Nairo Quintanas placering og ikke mindst tid på tirsdagens enkeltstart var alligevel nok til at tage den samlede sejr i cykelløbet.
Colombianske Nairo Quintana vandt også Tirreno-Adriatico i 2015, så han har hentet to sejre på blot tre år.
Det var australieren Rohan Dennis fra BMC, som tirsdag snuppede etapesejren på den 10,5 kilometer lange etape. Rohan Dennis kom ind i tiden 11 minutter og 18 sekunder.
Samlet vandt Nairo Quintana overlegent Tirreno-Adriatico med et forspring på hele 25 sekunder ned til Rohan Dennis.
Nairo Quintana er en af de helt store favoritter til at vinde Giro d'Italia i maj.
/ritzau/