Qatar har sat sig for at ville arrangere OL. Helst i 2016 efter Beijing og London, men ellers efterfølgende.
»Jeg er sikker på, vi vinder retten til at være værter for OL i 2016. Qatar er 100 procent klar til opgaven,« siger Sheikh Saoud bin Abdul Rahman Al Thani fra Qatars olympiske komite ifølge Guardian.
Den lille olierige golfstat afholder i øjeblikket Asia Games, men sætter nu næsen op efter det helt store arrangement.
»Vi fortsætter med at søge, til det lykkes,« siger Sheikh Saoud.