Et amerikansk forældrepar er blevet frikendt for at have mishandlet deres otteårige adoptivdatter til døde. Det har en appeldomstol i Qatar bestemt søndag.
Matthew og Grace Huang - et amerikansk par med asiatiske rødder - blev arresteret i januar 2013, efter at deres otteårige datter Gloria var afgået ved døden.
Parret var anklaget for at have sultet deres datter ihjel for derefter at ville sælge hendes organer. Forældrene blev oprindelig idømt tre års fængsel for omsorgssvigt, hvorefter de skulle udvises. Derudover fik de en bøde på omkring 25.000 kroner hver.
Appeldomstolen i Qatar mener, at forældrene er uskyldige efter at have hørt vidner, der har forklaret, at Gloria ikke blev hindret i at leve et almindeligt liv.
Vidnerne har ifølge dommeren fortalt, at de så barnet spise, dagen før hun døde.
- Dette modbeviser anklagen om, at hun blev nægtet mad - en anklage, som domstolen i første instans brugte som grundlag for sin dom, siger dommeren søndag.
Parret får nu lov til at forlade landet.
Anklageren i sagen gik efter at få forældrene dømt til døden.
Parret blev løsladt i november sidste år, mens de ventede på retssagen, men fik ikke lov til at forlade landet for at besøge deres to andre børn, der bor i USA.
Adoptionsbørn og multinationale familier er et sjældent syn i Qatar, som er en lille, konservativ golfstat. De, der har stået på de nu frifundne forældres side, mener, at myndighederne i Qatar misforstod parrets situation.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.