Selvom Jan Pytlick nu igen kan kalde sig landstræner, så tænker han først og fremmest på sin klub GOG.
»Jeg har sagt ja, fordi jeg ønsker at bidrage til løsningen af et akut problem. Jeg kender holdet, ledergruppen og ikke mindst det ukrainske landshold. Det bliver en stor opgave at kvalificere holdet, men hvis det lykkes at få spillerne sammentømret og gearet til opgaven, er jeg sikker på at det kan lade sig gøre. For mig er det vigtigt at understrege at der er tale om et kortsigtet engagement og at min primære opgave er visionen om at udvikle GOG,« siger han i en pressemeddelse.
Her understreges det også, at Jan Pytlicks ledelse i GOG har været forstående overfor nødløsningen.
»Vi har sagt ja til forespørgslen, fordi udfordringen omkring landholdets kvalifikation til VM er af afgørende betydning for dansk kvindehåndbold. Landsholdets succes har i høj grad betydning for interessen for den danske liga og dermed også for GOG Svendborg TGI"s ambitioner om at udvikle et internationalt tophold,« siger direktøren i GOG, Arne Buch.