Ægteparret fra Australien havde egentlig lagt golfboldene ud i gården for at få deres høns til at lægge flere æg.
Men golfboldene forsvandt pludselig til stor undren for ægteparret, der kort efter fandt en pythonslange med nogle yderst underlige former.
De tog den 70 centimeter lange slange med til en lokal dyrlæge, der foretog hurtige røntgen-undersøgelser og straks gjorde slangen klar til operation. Det vidste sig, at slangen havde slugt fire golfbolde.
- Golfboldene sad fast, de flyttede sig slet ikke. Og hvis de ikke var blevet fjernet, så er det helt sikkert, at den ville være død, siger dyrlæge Michael Pyne.
Ifølge australske medier er slangen nu kommet sig fuldstændigt.