Den russiske præsident, Vladimir Putin, har alligevel ikke tænkt sig at afgive magten i Rusland. Han har blankt afvist at ændre den russiske forfatning for at kunne tage en tredje periode som præsident.
Den siger, at en præsident kun kan sidde i to perioder ad gangen - præcis, som det fungerer i USA.
Men på hans partis kongres mandag afviste Putin langt fra tanken om at blive ny premierminister, hvis partiet vinder det russiske parlamentsvalg til december, hvor Putin stiller op.
Og det er bestemt ikke utænkeligt, at Putin vil vinde i Rusland, hvor han er yderst populær.
Søndag meddelte den tidligere skak-verdensmester, Garry Kasparov, at han stiller op til præsidentembedet for partiet Det Andet Rusland. Det er dog stærkt tvivlsomt, om det lykkedes for ham. Partiet nyder kun opbakning blandt tre procent af de russiske vælgere.
SASC