Det indflydelsesrige amerikanske magasin Time har valgt Ruslands
nuværende præsident og formentlig kommende premierminister, Vladimir
Putin, som Årets person 2007 .
Putin har fået titlen for at have skabt stabilitet i Rusland og for at bringe Rusland tilbage til stormagtsstatus.
Men han får ikke kun ros af magasinet:
»Han er Ruslands nye zar og er farlig, fordi han er ligeglad med borgerrettigheder - han er ligeglad med ytringsfrihed,« siger chefredaktør på Time Richard Stengel.