Hun har siddet i russisk fangelejr, hun har sultestrejket i protest mod mordtrusler og "slavelignende forhold", og hun er blevet forfulgt og angrebet for sin kunst og sine holdninger.
Alligevel har russiske Nadya Tolokonnikova ingen intentioner om at lukke munden.
Den 28-årige kunster og aktivist blev for alvor et kendt navn, da hun blev idømt to års fængsel for sammen med andre medlemmer af punkkollektivet Pussy Riot at have spillet en protestsang mod den russiske præsident, Vladimir Putin, i en katedral i Moskva.
Torsdag holdt Nadya Tolokonnikova tale på Københavns Rådhus i forbindelse med konkurrencen Creative Business Cup for kreative iværksætter.
Her talte den 28-årige kunstner og aktivist om betydningen af at bruge sin stemme og kunst til at skabe forandringer.
Selv blev hun fra en ganske ung alder opfordret til at tage stilling, fortæller hun i et interview med Ritzau.
- Jeg blev hele tiden provokeret af mine forældre. Jeg tror, deres strategi var at åbne det fulde spektrum af muligheder for mig. Selv med ting som normalt var forbudt for børn. Da jeg var syv år gammel, købte min far et bånd til mig med et punkband, som brugte en masse bandeord og slang.
- Da jeg var ti år, tog han Cosmopolitan (modemagasin, red.) ud af hænderne på mig og erstattede det med politiske magasiner, businessmagasiner og russisk, moderne litteratur. Jeg lærte helt fra begyndelsen, at din palet ikke bør være forbudt eller begrænset, forklarer Nadya Tolokonnikova.
Hun opnåede nærmest stjernestatus i Vesten under sin tid i fængsel, og verdenspressens øjne fulgte tæt den unge provokatør, da hun i 2013 blev løsladt sammen med et andet Pussy Riot-medlem.
- Da vi kom ud af fængslet, følte vi os overvældede. Ud af det blå var der pludselig så mange mennesker, som lyttede til os. Vi havde syet politiuniformer i to år, og pludselig ville folk have vores mening om alting, siger Nadya Tolokonnikova.
Selv om hendes navn på ganske kort tid blev verdenskendt, anser hun det ikke selv for at være et brand. Det er bare et navn, forklarer hun med et skuldertræk.
Men opmærksomheden, som har fulgt med, forpligter, understreger hun.
- Vi ville have en stemme i debatten. Den fik vi, og det kan vi ikke klage over. Nu skal vi bare bruge den, siger hun.
Selv står Nadya Tolokonnikova derfor bag et projekt, der skal reformere de russiske fængsler og forbedre vilkårene for fangerne. Under sin egen tid i fængslet oplevede hun, hvad hun kalder, slavelignende forhold med få timers søvn og arbejdsdage på op til 16 timer.
Desuden har hun oprettet nyhedsmediet MediaZona, hvis primære fokus er historier om domstole, retshåndhævelse og det russiske fængselssystem.
Hun er blevet overhældt med grøn maling og kritiseret for sine skarpe holdninger til Putin og Trump og har tidligere selv fortalt, at hun altid er lidt nervøs for at vende hjem til Moskva og komme i gang med arbejdet.
Men det er nødvendigt, påpeger hun.
- Når en bestemt sag holder dig vågen om natten, fordi du bliver ved med at tænke på den, så må du følge dit instinkt og intuition og bruge din stemme.
- Det er vigtigt at foretage en ændring, hvis man har en bestemt overbevisning. Intet vil ændre sig, hvis du bare sidder i sofaen og tror på det, forklarer Nadya Tolokonnikova.
Hendes støtter har opfordret hende til at søge mod vest og arbejde med sin kunst længere væk fra hjemlandets grænser, men det har aldrig været i Nadya Tolokonnikovas overvejelser.
- Jeg har ikke et rationelt svar. Jeg elsker bare den russiske kultur, det russiske folk og det russiske sprog, forklarer hun.
/ritzau/