Måske er det ikke tilfældigt, at Scott Siegel blev valgt til rollen som pusher i filmen 'The Wrestler'. For han er det også i virkeligheden.
Efter en vild politijagt i onsdags blev den 34-årige skuespiller Scott Siegel taget af politiet for ulovlig handel med steroider. Han blev efterfølgende varetægtsfængslet og er blandt andet anklaget for handel med steroider samt for at overfalde en politibetjent.
Siegel opførte sig nemlig ikke helt efter bogen under politijagten. Ikke nok med, at han med vilje kørte ind i to biler fra narkoafdelingen og tre politibiler, så forsøgte han også at ramme en betjent, der var til fods.
Ifølge Daily News er det ikke første gang, at Siegel begiver sig ud i den slags kriminalitet. I 1999 blev han anholdt, fordi politiet havde mistanke om, at han distribuerede steroider, ecstasy og et beroligende middel til dyr.