Spillefilmen "Under stjernerne på himlen" med Anders Matthesen i hovedrollen som Tommy Seebach har allerede solgt lige knapt 82.000 billetter totalt.
Det fortæller SF Studios i en pressemeddelelse.
Filmen solgte imponerende 16.066 billetter alene i forpremierer og har siden biografpremieren i torsdags solgt 65.818 billetter.
55% af det samlede billetsalg i de danske biografer hen over weekenden blev indløst til "Under stjernerne på himlen" og med de flotte tal, lægger filmen sig samtidig i spidsen med årets hidtil største åbning.
Filmen er et portræt af en af dansk popkulturs største stjerner, Tommy Seebach.
En både barsk og rørende historie om en mand, der indædt kæmper for at forblive på toppen og samtidigt opretholde et familieliv.
En presset mand der ender med at miste sig selv i forsøget på at indfri både egne og andres forventninger, lyder det i anmeldelsen.
Anders Matthesen, Neel Rønholt og instruktør Kasper Gaardsøe var inden biografpremieren i torsdags på tour rundt i landet, hvor de besøgte 30 biografer.
Modtagelsen fra publikum var rørende med stående bifald flere steder