Der er mange fine takter i regeringens nye udspil mod personer, der er dømt for seksuelle overgreb mod børn.
Men der er slet ikke nok fokus på, hvordan man håndterer den hårdeste kerne af dømte, når de atter er på fri fod.
Det mener Kuno Sørensen, der er chefpsykolog ved Red Barnet.
- Der er for lidt fokus på støtte og hjælp til de her personer, når de har udstået deres straf. De skal jo helst leve et liv videre uden at begå overgreb, og det giver det her udspil ikke et bud på, siger han.
Forslaget lægger op til, at den dømte accepterer at overholde en række vilkår om fortsat psykologisk og sexologisk behandling i prøvetiden, der som udgangspunkt er to år.
Men det er ifølge Kuno Sørensen for kort tid.
- Det er fint med to år. Men vi ved, at flere af de, der har begået overgreb, kan have et nærmest livslangt behov for hjælpe- og støttesamtaler, som sikrer, at de holder sig på den dydige sti.
Vi har et retssystem, hvor man er fri, når man har udstået sin straf. Bør man så ikke respektere, at de her mennesker har udstået straffen, og at det så må være det?
- Jo, det gælder heldigvis for de allerfleste. Det er jo kun en meget lille gruppe, hvor der er behov for en særlig indsats, fordi de er i risikozonen for at begå overgreb igen.
I forslaget fremlægger justitsminister Søren Pape Poulsen (K) syv initiativer, som omfatter hårdere kontrol med personer, der har forbud mod eksempelvis socialt samvær med børn.
Ministeren vil give politiet ret til at foretage uanmeldte kontrolbesøg i hjemmet og kontroller den dømtes computer og telefon for at se, om forbuddene bliver overholdt.
- Jeg tror, at det er et af de nødvendige redskaber over for en meget lille gruppe mennesker. Men det skal ikke stå alene, så det kun handler om straf og konsekvenser, siger Kuno Sørensen.
Forbuddene kan gælde på enten ubestemt tid eller i en periode på nogle år, efter at en person har udstået sin straf.
Desuden foreslår regeringen, at koordineringen mellem politiet og Kriminalforsorgen skærpes.
/ritzau/