Det viser sig nu, at den 44-årige mand, der i dag dræbte sin fraseparerede kone på åben gade i Sallinge ved Ringe på Fyn, er kendt af politiet i forvejen. Så sent som den 5. april fik han en dom for trusler mod den nu dræbte kvinde.
Manden, der har en psykisk diagnose, blev idømt 30 dages fængsel, men blev hurtigt løsladt, da han havde siddet varetægtsfængslet.
I dag gik det så galt.
I forbindelse med et skænderi til formiddag ved huset i Sallinge, hvorfra kvinden var flyttet, skar manden halsen over på den 43-årige mor til tre.
"Det er en meget tragisk og dybt ulykkeligt sag. De skændes på bopælen og løber så ud på gaden, hvor han medbringer en kniv, som han skær hende med i halsen, og hun dør på stedet," fortæller Bjarne Sørensen fra Fyns Politi til Newspaq. Flere vidner så hændelse, mens to af parrets børn var i huset. De så dog ikke selve drabet.
Den 44-årige mand var blevet dømt til at underkaste sig tilsyn fra Kriminalforsorgen og gå i psykiatrisk behandling, efter trusler mod kvinden.
"Når vi kigger tilbage fra det tidspunkt, hvor han fik sin dom og til i dag, så har vi ikke modtaget henvendelser om, at han ikke har overholdt de her betingelser. Men det indgår selvfølgelig også i vores betingelser," siger Bjarne Hansen.
Parret har tre børn. To døtre på 12, og 19 år samt en 21-årig søn, og det er angiveligt uenighed om forældremyndigheden, som er motivet for drabet.