En 29-årig mand er sigtet for at have sat ild til sin egen lejlighed i Århus-forstaden Brabrand og er derfor blevet varetægtsfængslet.
Mandens 54-årige overbo døde, da han søgte ud på sin altan på tredje sal under branden, og hans lig blev fundet i en trappeskakt. Det er uklart, om han faldt eller sprang i døden.
Han døde af sine kvæstelser ved faldet fra altanen.
Den 29-årige er erklæret psykisk syg og er blevet fængslet i fire uger på en psykiatrisk afdeling.
En indsatsleder blev påkørt, da han var på vej til branden, fordi en kvindelig cyklist ikke opfattede, at trafikken var stoppet.
Uheldet betød intet afbræk i bekæmpelsen af branden. En anden brandinspektør nåede hurtigt derud.