En 52-årig mand er ved retten i Viborg blevet varetægtsfængslet frem til 10. august på en psykiatrisk afdeling.
Han er sigtet for drabsforsøg, efter der tirsdag aften blev skudt mod en 19-årig mand, som kørende gennem byen Vinderslev, skriver jp.dk.
En anden bil kørte op på siden af ham, og bilens passager skød mod ham med et jagtgevær.
Forruden på bilen havde hagl over det hele, men lykkeligvis trængte ingen af dem igennem, hvorfor den unge mand slap uskadt fra den ubehagelige oplevelse.
En patruljevogn havde kort efter held til at stoppe den formodede gerningsmand tæt ved Kjellerup.
Den 52-årige har under grundlovsforhøret forklaret, at han følte sig forfulgt af mennesker, som ville sende elektriske stød igennem hans krop for at få ham væk fra Vinderslev.