Med adskillige knivstik dræbte en 46-årig mand tirsdag en to år ældre mand i en lejlighed i Grenaa.
I et lukket grundlovsforhør tilstod manden drabet, men forklarede, at han ikke ønskede at tage livet af den anden mand, da han stak ham med kniven.
Grundlovsforhøret i Retten i Randers fortsatte for lukkede døre, og her blev det besluttet at anbringe den sigtede mand på en psykiatrisk afdeling i stedet for i en fængselscelle, skriver Århus Stiftstidende.
Østjyllands Politi fik tirsdag kl. 21.16 anmeldelsen om drabet. Om det var gerningsmanden, der selv ringede til politiet er endnu ikke oplyst.
Drabet skete i offerets lejlighed.