Læger, der må udskrive patienter for tidligt. 600 årlige selvmord og mange flere selvmordsforsøg. En markant stigning i antallet af børn og unge, der har brug for hjælp i psykiatrien. Og et til to børn i hver skoleklasse, der viser tydelige tegn på psykisk mistrivsel, men som ikke får hjælp.
Behovet for milliardinvesteringer har stået lysende klart, ikke mindst de senere år, hvor psykiatri og mistrivsel i den grad har været på dagsordenen og hvor corona-pandemien blev det ubarmhjertige forstørrelsesglas på de dybe problemer, børn, unge, voksne og deres familier lever med. Problemerne er mange, og de er akutte.
Alligevel står vi nu med et finanslovsforslag fra regeringen, som slet ikke står mål med det store arbejde, det kommer til at kræve at skabe et solidt løft af psykiatrien. Og det lægger ikke op til det helt nødvendige: Den gradvise og ambitiøse opbygning af en psykiatri, der svarer til det store behov. Regeringens finanslovsforslag lever slet og ret ikke op til de erklærede ambitioner. Og hvad værre er: Det står heller ikke mål med det behov, undersøgelser og rapporter dokumenterer dag for dag, uge for uge.
Et foruroligende signal til ramte familier
Psykiske sygdomme er folkesygdomme. De kan ramme os alle på tværs af køn, generationer, uddannelser og andre baggrunde. Et flertal af danskerne har enten selv haft en psykisk sygdom eller har været nær pårørende til en, der har.
De direkte og indirekte omkostninger til psykiske sygdomme og deres konsekvenser for mennesker og deres livsmuligheder koster hvert år ifølge OECD op mod 110 milliarder kroner. På trods af det må vi med finanslovsforslaget konstatere, at man slet ikke prioriterer psykiatrien så meget, som det har forlydt, at man ville. Det sender et signal til alle om, at finansministeren og regeringen ikke tager konsekvensen af situationens alvor. Det foruroliger mig. Men det foruroliger mig ikke bare som direktør for Psykiatrifonden.
Jeg er især foruroliget på vegne af de tusinder af børn, unge og voksne, som har det her tæt inde på livet. Børn, der mistrives, og forældre, som hver eneste dag kæmper for at få deres barn videre i behandling, eller for at deres mand eller kone kan blive indlagt og få den hjælp, de har brug for. Og de pårørende, der hver dag er nødsaget til at tage fri fra arbejde, fordi de skal passe nogen derhjemme.
Brug for en solid investering i menneskers livsmuligheder
Det er uansvarligt, at man ikke har sat flere penge af til psykiatriområdet. Og jeg frygter, at konsekvensen bliver, at det stigende antal patienter, de lange ventetider og andelen af børn og unge, der mistrives, fortsætter med at vokse.
Vi har brug for en solid investering i menneskers livsmuligheder. Det er det, jeg mener, når jeg taler om at investere i psykiatrien. Psykiske sygdomme er ikke alene folkesygdomme; de rammer også tidligt i livet. Derfor kan mangelfuld forebyggelse og behandling få meget stor betydning for, om man som menneske får de samme muligheder som andre, eller om man bliver hægtet af uddannelse, arbejdsmarked, familieliv osv.
Det har ikke alene store konsekvenser for den enkelte, men i den grad også for samfundsøkonomien. Som finansminister Nicolai Wammen sagde i sin præsentation af finanslovsforslaget, så kræver situationen ”en sikker hånd på rattet”.
Det mener jeg netop kalder på sunde samfundsinvesteringer der, hvor de giver størst gevinst – og der er psykiatri og forebyggelse af psykisk sygdom et indlysende valg.
Marianne Skjold er direktør i Psykiatrifonden. Foto: Privat